Alarmering og førstehjælp

Ved brand, ulykker og andre hændelser.

Er der sket en ulykke?

Disse 4 overskrifter er vigtige at have indarbejdet. Det er krumtappen i alt førstehjælpsarbejde:

  • Stands ulykken.
  • Giv livreddende førstehjælp.
  • Tilkald hjælp, ring 112 – forlang ambulance, brandvæsen, læge eller politi. Besvar roligt og tydeligt spørgsmål fra alarmcentralen.
  • Giv almindelig førstehjælp.

Når dette er gjort, gør du:

Meddel din nærmeste leder/serviceleder om hændelsen, således at Divisionen eller servicelederen kan underrette pårørende og sørge for, at evt. mindreårige børn kan blive passet.

Arbejdsulykke:

Kommer du til skade på arbejdspladsen, skal du huske at melde det til nærmeste leder, alternativt til et lokalkontor og nærmeste arbejdsmiljørepræsentant. Dette skal du gøre uanset om du har fravær eller ej! Det er vigtigt at dette sker! Skulle du senere få en varig arbejdsrelateret sygdom, er der bedre mulighed for erstatning!

Du er naturligvis ulykkesforsikret i arbejdstiden.

Uheld med midler:

Tag altid datablad med til læge/skadestue.

Overfald, voldsomme hændelser eller mobning:

Kontakt din nærmeste leder– svares der ikke umiddelbart, læg en besked med dit telefonnummer så du kan blive kontaktet snarest.

Er der brug for akut krisehjælp kan du ringe på telefon: +45 80 81 05 14, så går opkaldet direkte til Prescriba, der yder psykologisk bistand. Det skal ske indenfor 48 timer efter hændelsen, og der skal henvises til If-policenr.: SP3863294.

 Hav gerne følgende oplysninger klar:

• Kort beskrivelse af hændelsen

• Hvem har brug for den akutte krisehjælp

• Særlige forhold Prescriba skal være opmærksomme på

Læs mere om akut krisehjælp her.

Indbrud:

Kontakt politiet – gå ikke ind – observer på afstand.