Velkommen til vores nye medarbejder
Efter testforløb på lokationerne i både Aabenraa og København kunne vi byde medarbejderne hos vores kunde, Gjensidige, inden for til kage og navngivning af en ny rengøringsrobot.
Målet er, at robotten kan understøtte vores medarbejdere i arbejdet med både støvsugning og gulvask på de store åbne arealer, der er på de to lokationer.
Det bidrager til, at vores medarbejdere i stedet kan fokusere energien på at løse opgaver, der er ergonomisk hensigtsmæssige, og det skaber gode muligheder for endnu bedre rengøring hos kunden i fremtiden.
Navnet på rengøringsrobotten blev besluttet i kølvandet på mere end 250 gode bud fra medarbejderne hos Gjensidige.
Tak til alle for de mange gode navneforslag, tak for lækker kage fra vores gode kollegaer i Kokkenes Køkken og velkommen til Forenede Service Mr. Clean King!