Forenede Service styrker salget med kendt brancheprofil.

Forenede Service styrker salget med kendt brancheprofil.

Den 1. november 2021 tiltræder Else Brandt som kommerciel direktør i Forenede Service, hvor hun fremover skal styrke salget og samle forretningen. Med sig bringer hun mange års brancheerfaring fra lignende stillinger i bl.a. ISS, Coor og senest TOMA. Et afgørende skridt i retning af en mere samlet forretning, lyder meldingen fra CEO i Forenede Service, Thomas Kempf.

Øgede markedsandele og fokus på at samle forretningen. Det er ambitionen i landets næststørste facility service-virksomhed, Forenede Service, der 1. november ansætter Else Brandt som ny kommerciel direktør.

”Med ansættelsen af Else Brandt styrker vi vores strategiske salg. Vi kommer til at fokusere benhårdt på at udvikle og binde vores services endnu bedre sammen, så vi møder kundernes forventninger i fremtiden – både hvad angår enkeltydelser og multiserviceløsninger” udtaler CEO i Forenede Service, Thomas Kempf.

Tung brancheerfaring

Else Brandt forlader rollen som kommerciel direktør i TOMA, hvor hun siden november 2020 har været ansvarlig for at styrke salget på tværs af Danmark. Derudover bringer hun mere end 25 års brancheerfaring med sig fra ISS, Coor og Elite Miljø.

”Jeg glæder mig til at blive en del af den spændende udvikling, som Forenede Service er i gang med. Det er en professionel virksomhed med stort potentiale,” siger Else Brandt og tilføjer:

”Innovation og forretningsudvikling kommer i absolut højsæde – og jeg ser frem til at styrke forretningen og sikre, at vi i fremtiden går til markedet med relevante løsninger, der går på tværs af de mange ydelser, som Forenede Service bygger på”.

Og at valget er faldet på Else Brandt som ny kommerciel direktør er ingen tilfældighed:

”Vi står over for en stor opgave, hvor vi på tværs af forretningen skal styrke samarbejdet og vinde større markedsandele. Med Else Brandt i front for vores kommercielle arbejde får vi en ny struktur for salgsarbejdet, og vi er sikret både branchekendskab og stærke kompetencer til såvel offentlige som private kunder”, forklarer Thomas Kempf.

Jeg glæder mig til at blive en del af den spændende udvikling, som Forenede Service er i gang med. Det er en professionel virksomhed med stort potentiale.

Else Brandt, kommerciel direktør i Forenede Service