Fra den spæde start i 1959 og frem til i dag

Den 15. juni 2019 fejrede Forenede Koncernen 60-års jubilæum, og da den navnkundige stifter af koncernen Peer C. Krogh i 1959 startede sin virksomhed med spand, klud og en konfirmationscykel for at cykle rundt i Københavnsområdet og pudse vinduer, havde han næppe drømt om, hvad koncernen ville udvikle sig til i løbet i årene.

Men over 60 år senere rummer koncernen 9.000 dedikerede medarbejdere, som dag og nat servicerer hundredtusindvis af danskere og svenskere med blandt andet facility service og omsorgsvirksomheder. Og +60 år er ikke lig med at være gammel, træt og støvet. Ikke for Forenede i hvert fald. Koncernen og dens medarbejdere er fyldt med vitalitet og virkelyst og ser frem til de næste 60 år.

København juni 1959

Den spæde start

Det er varmt i hovedstaden. Københavnerne læsker sig i nyskabelsen Jolly Cola, der bliver en storsællert fra første dag. I de lune forsommeraftener valfarter byens ungdom ud til den populære dansesalon på Dyrehavsbakken for at kurtisere hinanden og danse tidens store dansedille ”Jitterbug”. Ud af højtalerne strømmer årets hits fra kunstnere som Elvis Presley, Little Richard og Buddy Holly.
Og alt imens Dronning Margrethe springer ud i sommeren som student fra pigeskolen N. Zahles Skole på Nørre Voldgade, så springer en ung, driftig fyr ud som selvstændig erhvervsdrivende i en anden ende af byen. På Strandvejen er 21-årige Peer C. Krogh nemlig begyndt at cykle op og ned ad gaden, på sin kone Kirstens brugte konfirmationscykel, med en spand hængende over styret og en stige på skulderen. For at tilbyde sin hjælp til at pudse de mange vinduer på de store pragtvillaer, der ligger som skinnende perler på en snor ud mod Øresund. 

Kartofler på bordet

Peer var på det tidspunkt i sommeren 1959 nu ikke uvant med at tage initiativ. Som barn i krigs- og efterkrigsårene, hvor forældrene blev skilt, var levevilkårene hårde og pengene små i familien. Det kaldte på initiativ fra den ældste dreng i en søskendeflok på fem. Moderen var alene med de fem børn, og allerede som otteårig var Peer derfor på forskellig vis ude at tjene til familiens daglige drift. 

”For mig var det eneste jeg havde at sælge; mine to hænder. Og disse to hænder skulle så give mig til dagen og vejen,” har han senere udtalt til en historisk film om virksomheden. Og mange år senere, i 1997, forklarer han også til dagbladet B.T, at:
”Jeg har adskillige gange cyklet 15 kilometer for at tjene fem kroner. Ikke fordi det kunne betale sig, men fordi det var nødvendigt. Det var simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt vi skulle have kartofler på bordet – eller slet ikke noget.” 

Skabt på en tilfældighed

Tvunget af omstændighederne melder Peer sig derfor allerede 16 år gammel i 1954 som frivillig i militæret:
”Vi havde ikke noget at leve af. Så jeg måtte gøre noget, og derfor meldte jeg mig frivilligt som soldat. Så kunne jeg da i det mindste klare mig selv.” siger han i interviewet med BT i 1997.

Men hjemvendt fra militæret, er det svært at finde noget fast at rive i for Peer, og en periode som arbejdsløs i starten af 1959 fordrer et nyt initiativ fra den unge mand. 
”Det var jo en ren tilfældighed, at det blev rengøringsbranchen, jeg kom ind i. Jeg havde meldt mig til militæret som kun 16-årig, men da det tog lang tid at blive general, gik jeg ud som 20-årig og begyndte at søge job,” forklarer han i et fødselsdagsportræt i branchebladet ”Rent i Danmark” i 1998. 

Kirstens slidte og rustne konfirmationscykel og villavejene i Hellerup og omegn bliver derfor indtaget. Udstyret med spand, stige, charme og et naturligt sælgergen stemmer Peer mange dørhammere på vejene. 

”Jeg har nok altid været tidligt på farten. Som meget ung mand blev jeg forelsket i Kirsten. Det var jo ikke til at få noget arbejde der sidst i 50’erne, og jeg skulle i gang med noget. Kirsten havde en god cykel, som hun havde fået til sin konfirmation. Den tog jeg og kørte op ad Strandvejen og gik ind i de flotte villaer og tilbød at pudse vinduer.”

En sød dame i Vedbæk

Og hvis han bliver mødt med et afslag fra den anden side af døren for eksempel på grund af travlhed i en af de store villaer op til en festlighed, spørger Peer da bare friskt, om han så ikke skal hjælpe med at pudse sølvtøjet eller vaske prismelysekronerne af. 

Mens han tramper i pedalerne på damecyklen og pudser villavinduerne spirer en tanke. Peer vil starte sit eget selskab. Og navnet er formet. Måske inspireret af lignende virksomheds- og selskabsnavne helt siden andelsbevægelsen i 1880’erne. Tænk blot på navne som ”De Forenede Bryggerier”, ”De Forenede Dampselskaber”, ”De Forenede Papirfabrikker”. Ja, sågar ”De Forenede Bibelselskaber”. I hvert fald vil Peer gerne kalde sit enkeltmandsfirma for ”De Forenede Rengøringsselskaber”. Men det kunne Selskabsstyrelsen ikke umiddelbart acceptere, da der ikke var tale om en forening af flere virksomheder. Det problem løste han ved at købe et par andre enkeltmandsfirmaer op for et beskedent beløb for derefter at præsentere tre regnskaber for Selskabsstyrelsen. Den sluger styrelsen. Og firmaet ”De Forenede Rengøringsselskaber” er født. Den 15. juni 1959. Præcis på dagen 740 år efter at Dannebrog faldt ned fra himlen, som Peer gerne yndede at fremhæve. 

Og forretningen går støt frem.
”En dag pudsede jeg vinduer for en sød dame i Vedbæk, der sagde: Du får da flere kunder, hvis du også har adresse her. Så jeg blev et stort firma med to adresser på fakturaen. Hun tog imod telefonbesked og fik til gengæld billigere vinduespolering,” fortæller Peer til ”Rent i Danmark” i 1998. Og opgaverne bliver løbende udvidet:
”Jeg lavede alt som en slags forløber for hjemmeservice. Og det rygtedes, at jeg kunne overholde tiden og var til at stole på. Det blev hurtigt naturligt at udvide forretningen til at være et rengøringsselskab. Rengøring kan jo klares inden solen står op. Til gengæld skal vinduerne pudses ved dagslys.”

Den røde Mercedes var sgu’ flot

En bil blev anskaffet til rengøringsudstyret. Og også op gennem 1960’erne, som på mange måder var et skelsættende årti, blev godt for det nye fremadstormende rengøringsselskab. I årtier havde det været normalt, at manden gik på arbejde, mens kvinden passede hjem og børn. Under højkonjunkturen i 1960’erne voksede efterspørgslen efter kvinder på arbejdsmarkedet imidlertid – også hos De Forenede Rengøringsselskaber – hvor kundekartoteket voksede støt op igennem årtiet. En der var med helt fra starten, oplevede også på egen krop væksten i firmaet. Eller i hvert fald for alvor lige siden den efterårsdag i 1968 hvor Peer hentende ham i en flot, knaldrød Mercedes, der tidligere havde tjent som taxa i København. Nemlig hans seks år yngre lillebror Poul. Normalt kørte den 24-årige typografuddannede Poul rundt i hovedstaden på knallert. Men da Peer den dag efterlod Mercedes’en sammen med et tilbud om målrettet at hjælpe broren i det velstartede rengøringsfirma, var Poul ved at være mør. Hidtil havde han blot hjulpet sin bror med lidt vinduespudsning i ny og næ for firmaet.

”Men Mercedes’en trak nok lidt. Den var sgu´ flot,” sagde Poul Krogh på sin karakteristiske lune facon til ServicePosten i 2014.

Drømme

1. oktober 1968 startede Poul Krogh så på fuld tid – og lidt til – som inspektør i De Forenede Rengøringsselskaber A/S i kælderlokalerne på St. Kongensgade 68 i København. Til en løn på 5-600 kroner om ugen. Og ude hos kunderne vel og mærke. For Poul er driftsmanden, der altid har sat stor pris på kontakten med kunderne og kollegerne. Rollefordelingen mellem de to brødre var klar fra starten:
”Fordelingen var, at jeg tog mig af driften og personalet, mens Peer tog sig af administration og salg.”

Og broderskabet blev i årene der kom også til at udvikle sig til et tæt makker- og partnerskab gennem flere årtier. Og gennem så mange succeser, som man kun kunne drømme om. Og det gjorde de i de tidlige år. Drømte. De to brødre.

“Nogle gange i starten af 1970’erne sad jeg sammen med Peer og et par medarbejdere og sænkede slagskibe om fredagen efter arbejde. Så sad vi og drømte om fremtiden og talte om, at vi ville være blandt de ti største rengøringsfirmaer i landet,” sagde Poul Krogh til ServicePosten for fem år siden.
Drømme kan skam gå i opfyldelse.